Uanset om du står overfor at skulle sælge lejlighed, villa, rækkehus, andelsbolig eller en lille landbrugsejendom, så er vi hos danbolig Stenløse/Ølstykke klar til at hjælpe dig. Vi er et ungt og friskt team med et stort lokalkendskab i området omkring Stenløse, Ølstykke og Veksø.

Vi tilbyder dig en høj grad af fleksibilitet og er for eksempel klar ved telefonerne hver eneste dag fra kl. 8 til kl. 22, så du kan få fat i os, når det passer dig allerbedst.

Butikken er åben alle ugens dage
Vi er klar til at arrangere fremvisninger, lave salgsvurderinger og svare på dine spørgsmål, alle ugens dage. Du er naturligvis også altid velkommen i butikken, som ligger helt centralt i Egedal Centeret og har åbent alle ugens syv dage.

For at kunne servicere dig bedst muligt igennem hele processen, er det vigtigt, at alle på kontoret har et indgående kendskab til de igangværende sager. Derfor er det en fast del af vores procedure, at alle ansatte – også de administrative medarbejdere – besøger alle de boliger, vi har til salg.

Arbejdsomme, fagligt dygtige og troværdige
Ja, der er mange flotte tillægsord, der kan bruges, når man skal prøve at beskrive, hvad der kendetegner en god ejendomsmægler. Vi tilslutter os alle de ovenstående – men det allervigtigste for os er nu engang at tage udgangspunkt i netop din situation i forbindelse med boligsalget.

Ikke to sager er ens, og vi har en bred vifte af muligheder for at skræddersy processen omkring salget af din bolig, så den passer præcis til dine ønsker og behov.

Gode råd fra Nordea og vores kreative boligdesigner
Et af vores mange tilbud er, at du kan få besøg af vores fast tilknyttede boligdesigner, der kan give dig forslag til, hvordan du bedst muligt forbereder dit hjem til et boligsalg.

Igennem vores naboer i Egedal Centeret, Nordea, kan vi også sørge for, at du nemt og hurtigt kan få hjælp og rådgivning i forhold til de økonomiske beslutninger. Vi har et rigtig godt samarbejde med Nordea, og igennem det sikrer vi, at du får den størst mulige tryghed i processen og det bedst mulige overblik over handlen.

Digital og lokal markedsføring
Når det kommer til markedsføring, får din bolig selvfølgelig sin helt egen side under danbolig.dk. Der ud over er vi områdets eneste Premium Mægler på Boliga.dk – det betyder, at vi tilbyder større og flottere annoncer på Boliga.dk – ligesom vi har eksklusiv adgang til deres køberkartotek. Og så praler vi gerne af, at vi er den mest synlige og aktive mægler på de sociale medier, i hele Egedal. Online bruger vi vores intelligente markedsføringsplatform danbolig clevr, som sørger for at målrette bannerreklamer til potentielle købere.

Særdeles gode anbefalinger
På blandt andet Boligsiden.dk er vi glade for, at vores kunder løbende giver os en rigtig høj score i forhold til deres samledes tilfredshed med forløbet hos os. Det er vi stolte af, og vi håber, at du har lyst til at blive en del af den fremtidige statistik over glade kunder.